VÆLG SPROG

 
Shopbag iconVarer i kurven: 0 stk.

Vælg kategori:

FÅ DE BEDSTE TILBUD OG NYHEDER FØRST!

Ofte stillede spørgsmål på Army Star.

Spørgsmål vedr. ombytning og personligt fremmøde

Kan jeg selv afhente min ordre/bytte en vare, på jeres adresse?

Hvordan bytter eller returnerer jeg en vare?


Spørgsmål vedr. afsendte ordrer

En af mine varer er i restordre. Sender I de varer, der er på lager, med det samme?

Har I Track & Trace på min ordre?

I har afsendt mine varer, men jeg har ikke modtaget min pakke. Hvad gør jeg?


Spørgsmål vedr. ikke-afsendte ordrer

Jeg bor udenfor EU - skal jeg betale moms, told og udleveringsgebyr?

Jeg har lavet en fejl i min bestilling (fx farve, størrelse, adresse). Kan I nå at ændre min ordre?

Kan I skaffe en udsolgt vare hjem igen?

Der står en dato udfor den farve jeg har valgt - hvad betyder det?


Spørgsmål vedr. din betaling

Hvornår hæver I pengene fra min konto?

Hvorfor har I reserveret det samme beløb flere gange?

Jeg har hverken hæve- eller kreditkort. Hvad gør jeg?

Spørgsmål

Kan jeg selv afhente min ordre/bytte en vare, på jeres adresse?

Svar

Da vi udelukkende er en internet-shop, er det desværre ikke administrativt muligt for os at servicere dig personligt, hvilket betyder at du ikke kan afhente - eller bytte - varer personligt fra vores lager.

Til toppen

Spørgsmål

Hvordan bytter eller returnerer jeg en vare?

Svar

Du har altid minimum 90 dages fuld returret hos Army Star, hvis du returnerer varen i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Sørg derfor altid for at åbne/bryde emballagen forsigtigt, og gemme den indtil du er sikker på, at du vil beholde varen. Varen kan nemlig til tider ikke anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde, hvis emballagen er ødelagt eller ikke følger med den returnerede vare.

Husk, at den returnerede vare heller ikke må:

  • være brugt
  • have pletter eller hår-fnuller
  • lugte af fx røg eller mad

Hvis du vil bytte eller returnere en vare, skal du sende den til vores adresse:

Army-Star.com
Nannasgade 28
2200 København N

Når du returnerer en vare til os, skal det være "Med omdeling" hvis du sender med Post Danmark, da vi ikke modtager returvarer pr. efterkrav, eller ved personlig henvendelse.

Husk at vedlægge en kopi af din faktura, og notér på fakturaen hvilken vare det drejer sig om (varenr., navn, farve, str.), samt hvad der skal ske med varen (fx byttes til anden størrelse eller farve, eller blot returneres).

Skal du bytte en vare, får du tilsendt en e-mail med et betalings-link så snart vi modtager din pakke. Betalings-linket fører dig til en special-side på Army Star hvor du kan se dit navn, samt det beløb du skal indbetale for returportoen. Så snart vi har registreret din indbetaling, og hvis den nye vare du skal have byttet til er på vores lager, afsender vi din nye vare til dig.

Ved en returnering, tilbagefører vi beløbet til den konto hvorfra købet blev foretaget. Når du har modtaget en elektronisk kreditnota via e-mail fra os, vil du typisk kunne se beløbet på din konto efter ca. 1-3 arbejdsdage.

Til toppen

Spørgsmål

En af mine varer er i restordre. Sender I de varer, der er på lager, med det samme?

Svar

Vi kan desværre ikke sende din ordre af to postgange. Det hænger bl.a. sammen med sikkerheden omkring din betaling. Vi har nemlig kun lov til at hæve penge fra dit kort én gang, og maksimalt det beløb, du har godkendt. Dvs. at hvis vi sender det, vi har på lager nu og hæver penge for de varer vi har afsendt, kan vi ikke hæve penge for den vare der pt. er i restordre, når den kommer på lager igen.

Til toppen

Spørgsmål

Har I Track & Trace på min ordre?

Svar

De ordrer, der er afsendt som pakker, har Track & Trace. Ring til os på (+45) 88 27 67 87 eller skriv til kundeservice, hvis du vil vide om netop din ordre har Track & Trace.

Til toppen

Spørgsmål

I har afsendt mine varer, men jeg har ikke modtaget min pakke. Hvad gør jeg?

Svar

Det sker desværre fra tid til anden, at en pakke havner på det lokale postkontor uden at vores kunder får besked om, at den ligger klar til afhentning.

Oftest skyldes det, at kundens navn ikke står tydeligt skrevet på døren eller på postkassen!

Du skal derfor som det første, gå ned og spørge (eller ringe), om det ligger en pakke eller et brev til dig. Vi må desværre ikke ringe på dine vegne, da varerne juridisk er dine. Husk legitimation!

Hvis posthuset ikke har din ordre liggende, skal du ringe til os på (+45) 88 27 67 87, eller skrive til os med det samme på . Vi vil derefter efterlyse din ordre, og så snart Post Danmark har reageret med et endeligt svar, kan vi tage stilling til det videre forløb.

Vi er dog nødt til at vente op til maks. 14 dage efter vores afsendelsesdato med at tage endelig stilling, da det i disse sager ofte ender med at vi modtager pakken retur, uden at kunden har fået besked om at pakken er forsøgt leveret på adressen.

Til toppen

Spørgsmål

Jeg bor udenfor EU - skal jeg betale moms, told og udleveringsgebyr?

Svar

Vær opmærksom på at du køber varerne fra et dansk website, og at varerne sendes fra Danmark! Du skal derfor betale moms, told og udleveringsgebyr, som du vil blive opkrævet fra fragtfirmaet/toldvæsenet i dit land efter at dine varer er leveret. Dette gælder hvis du bor i et land udenfor EU.

Til toppen

Spørgsmål

Jeg har lavet en fejl i min bestilling (fx farve, størrelse, adresse). Kan I nå at ændre min ordre?

Svar

Hvis vi endnu ikke har pakket din ordre, kan det oftest godt lade sig gøre. Men skynd dig at ringe på (+45) 88 27 67 87 eller skriv til kundeservice, inden din ordre bliver pakket og afsendt.

Til toppen

Spørgsmål

Kan I skaffe en udsolgt vare hjem igen?

Svar

Hvis der er tale om en sæson- eller brugtvare, kan vi i visse tilfælde genbestille den hos leverandøren. Er du i tvivl om en bestemt vare, så skriv til vores kundeservice. Husk at oplyse varenummeret, farven og navnet på den vare du ønsker.

Til toppen

Spørgsmål

Der står en dato udfor den farve jeg har valgt - hvad betyder det?

Svar

Enkelte farver for en given vare, kan pludseligt -og uden at vi bliver varslet - komme i restordre hos vores leverandører. I de tilfælde skriver vi en forventet leveringsdato udfor den enkelte farve, så du kan se ca.-datoen for, hvornår vi forventer at afsende din vare til dig.

Du skal med andre ord ikke se på den leveringstid vi viser udfor feltet -Leveringstid:- på de enkelte varer-sider, som normalt er mellem 1-8 hverdage.

Du skal derudover være opmærksom på, at hvis du har bestilt flere end én varer, så er det den længste leveringstid der er gældende for, hvornår vi afsender din ordre.

Til toppen

Spørgsmål

Hvornår hæver I pengene fra min konto?

Svar

Vi hæver først pengene fra din konto den dag, vi afsender din ordre fra vores lager.

Til toppen

Spørgsmål

Hvorfor har I reserveret det samme beløb flere gange?

Svar

Efter 7 dage fra du har autoriseret (gennemført) en betaling, udløber din banks garanti overfor os. Det betyder, at hvis vi afsender dine varer efter 7 dage fra bestillingsdatoen - og dermed samtidigt forsøger at trække pengene - skal vi -forny- din autorisation for at få vores penge, så banken kan godkende, at der er midler nok på din konto.

Men din kortudsteder har reelt ingen tekniske muligheder for at -forny- din oprindelige autorisation. De må i stedet oprette endnu en reservation, på det samme beløb som den oprindelige autorisation - og derefter kan vi først trække pengene.

Den oprindelige reservation - som du lavede da du oprettede ordren hos os - bliver dog stående på din konto, og hverken du, din bank eller vi, er i stand til at annullere reservationen. Den forsvinder automatisk fra din konto efter ca. 30 dage fra oprettelsen.

Dobbelt-reservationer ses for det meste i forbindelse med handler foretaget med Visa Electron eller MasterCard.

Til toppen

Spørgsmål

Jeg har hverken hæve- eller kreditkort. Hvad gør jeg?

Svar

Med tiden vil det blive muligt at anvende andre betalingsformer, som fx bankoverførsel og faktura.

Men i øjeblikket kan du kun betale med følgende kort:

  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • Danske Eurocards/Mastercards
  • Udenlandske Master/EUROcard
  • VISA
  • JCB
  • VISA Electron

Til toppen

KUNDESERVICE

KUNDEANMELDELSER

Army-Star er tildelt e-mærket. Læs mere...
Personligt Dog Tag! 2 Dog Tags for kun 129,-. Se mere... Kæmpe taske-udvalg. Ferie - skole - festival! Se mere... Commando eller macho? Se mere...