VÆLG SPROG

 
Shopbag iconVarer i kurven: 0 stk.

Vælg kategori:

FÅ DE BEDSTE TILBUD OG NYHEDER FØRST!

FORRETNINGSBETINGELSER FOR WWW.ARMY-STAR.DK

Bestilling

Du kan bestille varer fra Army-Star.com via www.army-star.dk

Alle de viste priser er inkl. moms (ved forsendelse indenfor EU). Vi lægger et beløb på 45,00 DKK for ekspedition og levering. Alle priser på websitet angives inklusive alle afgifter, told mm. Alle priser er dagspriser og opdateres løbende.

Vær dog opmærksom på, at du til visse lande, for eksempel Færøerne, Grønland og Norge, ikke betaler moms ved køb hos Army-Star.com. Dog kan du blive opkrævet moms af postvæsenet/toldvæsenet i det pågældende land, når dine varer bliver leveret.

Aftaler på vores website kan indgås på følgende sprog: Dansk, Engelsk. På sigt svensk, norsk, tysk, italiensk og fransk.

Når du har indgået en aftale med os, kan du printe ordrebekræftelsen på den afsluttende ordrebekræftelsesside. Derudover fremsendes ordrebekræftelsen automatisk til dig ved gennemførslen af handlen. Vi opbevarer også kontrakten, som du kan få en kopi af, ved at skrive til .

Betaling

Betales med betalingskort, er du altid sikret mod misbrug. Du har nemlig mulighed for at afvise en betaling, når du modtager din betalingsoversigt. Du har ingen selvrisiko i tilfælde af, at dit kort bliver misbrugt i en internet-butik, der benytter SSL (Secure Socket Layer) i sit betalingssystem. Dermed er du bedre sikret end i den fysiske verden, hvor du har en selvrisiko på 1200 kr., når dit dankort misbruges ved brug af pin-koden.

Data, du sender i forbindelse med køb betalt med betalingskort, er krypterede (SSL), og det er således kun PBS, der kan læse dem. Hverken Army-Star.com eller andre har mulighed for at læse dataene.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Army-Star.com. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det du har godkendt ved købet.

I vores e-butik kan du betale med følgende betalingsmidler:

Dankort

VISA/Dankort

Danske Eurocards/Mastercards

Udenlandske Master/EUROcard

VISA

JCB

VISA Electron

Mængderabat

Når du køber for over 600,00 DKK af ikke-nedsatte varer, sparer du 45,00 DKK på ekspedition og levering, ved forsendelse indenfor Danmark. Når du har mere end én vare i din indkøbskurv og køber for over 800,00 DKK af varer, der ikke er nedsat i forvejen, får du 10% RABAT på disse ikke nedsatte varer.

Hvordan foretager du et køb hos Army-Star.com?

Når du har valgt de varer, du ønsker at købe, klikker du i din indkøbskurv på 'Fortsæt'-knappen. Du vil nu blive bedt om at indtaste dine adresseoplysninger. På dette tidspunkt er det stadig muligt for dig at rette i din bestilling. Hvis du imidlertid vil fortsætte til betaling, klikker du på 'Gå til betaling'-knappen. Du bliver nu bedt om at indtaste dine betalingskort-oplysninger og acceptere betingelserne. Når du har gjort det, skal du klikke på 'Godkend din ordre'. Du har nu foretaget et køb hos Army-Star.com og vil modtage din ordrebekræftelse på mail.

Levering

Army-Star.com betaler ekspeditionsomkostningerne, hvis dit køb overstiger 600,00 DKK - dog skal der betales for eventuelle ekstraomkostninger ved forsendelse til udlandet. Sådanne omkostninger vil være indregnet i den pris, der vises i butikken, når leveringsland er valgt. Der vil altså ikke ved den endelige afregning komme et ekstra beløb oveni for portogebyr til udlandet.

Army-Star.com benytter følgende fragtfirma: Post Danmark

Vi afsender normalt indenfor 1-3 arbejdsdage. Såfremt du har bestilt nogle varer vi ikke har på lager, oplyser vi en alternativ leveringstid.

Fortrydelsesret / Returret

Du har altid 90 dages fortrydelsesret, når du handler på www.army-star.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare.

Når varen returneres, og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette kun ske, såfremt varen returneres i væsentlig samme stand og mængde, som da du modtog den. Da originalemballagen i nogle tilfælde udgør en væsentlig del af varens værdi, kan det betyde, at varen ikke kan anses for returneret i væsentlig samme stand og mængde, hvis emballagen ikke følger med. Husk derfor altid at gemme emballagen til du er sikker på, at du vil beholde varen.

Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du bruger varen på en måde, hvor det er helt åbenbart, at brugen formindsker varens salgsværdi væsentligt. Når du udnytter fortrydelsesretten, skal du selv betale for fragten, når du returnerer varen.

Hvis du har købt en vare hos os, har du ret til at fortryde købet - du skal blot returnere varen til os senest 90 dage efter, du har modtaget den. Du kan returnere varen til os ved at nægte at modtage varen, når den leveres. Du kan også for egen omkostning sende varen retur til os.

Adressen er:

Army-Star.com

Nannasgade 28
2200 København N

Telefonnummer: (+45) 88 27 67 87

E-mail adresse:

HUSK - at når du returnerer varer til os, skal det være "Med omdeling" hvis du sender med Post Danmark, da vi ikke modtager returvarer pr. efterkrav, eller ved personlig henvendelse.

Når du fortryder købet, tilbagebetales købesummen til dig ved en overførsel til din bank. Tilbagebetalingen gennemføres, så snart vi har modtaget den returnerede vare og kontrolleret, at den lever op til betingelserne for, at fortrydelsesretten kan udnyttes.

Ved køb af DogTags: Såfremt aftalen vedrører fjernsalg af en ikkefinansiel tjenesteydelse eller en vare, som skal fremstilles eller tilpasses efter forbrugerens individuelle behov, gælder fortrydelsesretten kun, indtil udførelsen, fremstillingen eller tilpasningen begynder, når forbrugeren forinden har givet sit samtykke til, at den erhvervsdrivende kunne begynde udførelsen m.v. inden fortrydelsesfristens udløb. Denne begrænsning i fortrydelsesretten gælder dog ikke, hvis den pågældende aftale vedrører løbende levering og er indgået under eller i forbindelse med den erhvervsdrivendes telefoniske henvendelse til forbrugeren uden dennes forudgående anmodning (uddrag af forbrugeraftaleloven § 18 stk. 4).

Reklamation

Når du handler på www.army-star.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Dette betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation. Dette betinger selvfølgelig at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd. Der skal reklameres inden rimelig tid efter at du har opdaget manglen ved varen. Hvis der reklameres inden to måneder, vil reklamationen altid være rettidig. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget.

Når du ønsker at reklamere over et produkt skal det indsendes til os på vores adresse.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en kopi af den originale faktura.

Bemærk - vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller andet. Husk altid at sende varen tilbage i forsvarlig emballage, og få en kvittering for afsendelse, således at vi kan tilbagebetale dig dine omkostninger.

Ombytning af varer

Du har naturligvis ret til at returnere en eller flere af dine varer for at bytte den eller dem til noget andet. Når du bytter en eller flere varer, betaler du selv omkostningerne ved returnering af varerne og ved fremsendelse af de nye varer.

Returnering ved forkert indtastet leveringsadresse

Sendes din ordre retur til os, fordi du har indtastet forkert leveringsadresse, vil det ekstra portobeløb blive tillagt ordrebeløbet, når vi sender din bestilling igen til den rigtige adresse. Hvis du vælger at annullere den returnerede ordre i forbindelse med forkert indtastet leveringsadresse, vil vi fra ordreværdien trække vores udgifter til porto samt 45,00 DKK til dækning af ekspedition.

E-markedsføring

Du kan vælge at modtage vores nyhedsbrev (e-mail-reklame). Nyhedsbrevet indeholder information om virksomheden og dens produkter, relevante tilbud mm.

Nyhedsbrevet modtager du kun, når du har sagt udtrykkeligt 'ja tak' hertil.

Hvis ikke du længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan du afmelde dig via websitet: http://www.army-star.dk//newsletter_unsubscribe.html

Persondatapolitik

Cookies

Hvad er cookies?

En cookie er en betegnelse for det forhold, at en brugers adfærd på et netværk registreres hos brugeren selv (på brugerens harddisk). På den måde ved serveren (fx. et websted) ved brugerens næste besøg, hvem brugeren er. Der lagres ikke personhenførbare oplysninger i en cookie, men snarere oplysninger om brugerens adfærd på et website fx. et indtastet brugernavn i forbindelse med login til en særlig sektion på webstedet. En cookie lagres på brugerens harddisk sammen med cachede filer. En cookie er således en tekstfil, der sendes til din browser fra en webserver og lagres på din computers harddisk. Du kan sætte din browser til at informere dig, når du modtager en cookie, eller du kan vælge at slå cookies helt fra.

På www.army-star.dk anvendes cookies med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter. Cookies bruges til:

  • at skabe øget brugervenlighed
  • at huske, hvilke produkter der opbevares i indkøbskurven, når du handler på websitet.

De dannede cookies slettes på følgende måde:

For at indkøbskurven kan "huske", hvilke varer du gerne vil købe, bruger vi en midlertidig "cookie", der automatisk bliver slettet, når du har gennemført et salg. Vi kan med andre ord ikke "se" dig, så snart din ordre er gennemført. Bruger du Internet Explorer 5.X kan du se og slette cookies under menuen "Funktioner" -> "Internetindstillinger".

Logstatistik

Logstatistik bruges på www.army-star.dk og betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, på hvilken del af websitet dette forlades mm.

På www.army-star.dk anvendes logstatistik med det formål at optimere websitet og dets funktionaliteter samt til at skabe øget brugervenlighed.

Personoplysninger

For at du kan indgå en aftale med os via websitet skal du lade dig registrere med følgende personlige oplysninger:

  • navn
  • adresse
  • email-adresse

Personoplysningerne registreres hos Army-Star.com og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig. Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger der indsamles og hvorfor.

Følgende grupper af medarbejdere har adgang til de registrerede oplysninger:

  • ledelsen
  • salg og markedsføring
  • administration og bogholderi

Registrerede personoplysninger opbevares ikke krypteret.

Registrerede personoplysninger transmitteres ikke krypteret.

Oplysningerne videregives ikke til tredjemand.

Der registreres ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Army-Star.com har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen, og du har ret til indsigt i, hvilke oplysninger der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter persondataloven, og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Army-Star.com via e-mail: .

Den dataansvarlige er www.army-star.dk.

KUNDESERVICE

KUNDEANMELDELSER

Army-Star er tildelt e-mærket. Læs mere...