Bråtens uldtøj er 100% norsk uld

I kollektionen fra Bråtens finder du klassiske styles i 100% Norsk uld - perfekt til både hverdagen og en aktiv fritid. Bråtens er især kendt for at skabe bæredygtige produkter af høj kvalitet som gør det gennemskueligt for forbrugerne at forstå hvorfor deres produkter er bæredygtige. Bråtens fokuserer på at sikre en etisk og ansvarsbevidst produktionskæde, lige fra dyrevelfærd til produktion og samarbejdspartnere. De er derudover også kendt for deres uldsokker af formidabel kvalitet. Sokkerne blev oprindeligt produceret til den norske hær pga. de unikke egenskaber – i dag kan de med fordel bruges på de ekstra kolde vinterdage eller som gode hyggesokker til dig der let får kolde fødder. Bråtens producerer i dag en bred vifte af produkter – uldsokker lavet af norsk uld, varme huer og halsrør i merinould og forskellige lækre striktrøjer både de traditionelle og de praktiske. Du finder hele udvalget af Bråtens herunder og er der ikke nok til dig, så finder du også meget andet kvalitets uldtøj fra andre producenter i vores kategori for uldtøj.

Læs mere Læs mindre

20 varer

pr. side
Stigende orden

Bråtens uldtøj holder dig varm i naturen

Bråtens historie går tilbage til 1955, hvor virksomheden begyndte som leverandør af uldsokker til den norske hær. Senere udvidede Bråtens deres leverancer til både den svenske og danske hær, herunder Sirius-patruljen. I dag har Bråtens udviklet sig til at producere et bredt udvalg af uldtøj, herunder jakker, striktrøjer, vanter og huer. Alle disse produkter er designet med et mål for øje – at holde dig varm når du er ude i naturen.

Bråtens produkter er lavet af norsk uld eller merinould, og hver style er skabt med respekt for norsk håndværk og traditioner. Uldens egenskaber er en vigtig del af hvad der gør Bråtens tøj så populært. Uld er nemlig temperaturregulerende hvilket hjælper med at holde kroppen varm, samtidig med at det transporterer fugt væk fra huden. Den naturlige lanolin i ulden gør stoffet har en selvrensende effekt hvilket betyder det ikke kræver hyppig vask.

Den klassiske Islender-sweater er stadig en af de mest populære stilarter hos Bråtens, især i de traditionelle mønstre og farver. Islenderen er en tyk sweater lavet af 100% norsk uld, som i generationer blev båret af arbejdere og fiskere. Den oprindelige arbejdstrøje var typisk hvid med sorte mønstre, men i dag findes Islenderen i mange forskellige variationer og farver, hvilket gør den velegnet til både hverdag og udendørs aktiviteter.

Hvad er fordelen ved uldtøj?

Uld er åndbart og temperaturregulerende hvilket hjælper med at holde kroppen komfortabel og svedfri, selv under fysisk aktivitet. Uld absorberer fugt fra kroppen og frigiver det gradvist, hvilket holder dig tør og reducerer risikoen for ubehagelig lugt. Dette gør uld velegnet til længerevarende aktiviteter og udendørs eventyr. Derfor er der mange som er glade for Bråtens lange uld underbukser, som er ekstremt varme, men stadig holder dig tør fordi sved ledes væk og ulden ventilerer.

Uldfibre har også en naturlig elasticitet der gør det muligt for uldprodukter at bevare deres form selv efter strækning eller deformation, hvilket sikrer en god pasform over tid.

Derudover er det cirkulær økonomi forstået på den måde, at uld er en fornybar ressource da får kan klippes år efter år. Ved at vælge uldprodukter støtter du en cirkulær økonomi, hvor ulden kan genanvendes eller naturligt nedbrydes. Dette reducere også miljøpåvirkning fordi ulden, som en naturlig fiber, kræver mindre energi og færre ressourcer under produktionen sammenlignet med syntetiske materialer som f.eks polyester. Etisk produceret uld reducerer den samlede miljøbelastning.

Du får også en lang levetid og god holdbarhed og derfor er uldprodukter ofte et tidløst design som man kan bruge i mange år. Det reducerer behovet for hyppig udskiftning og sparer ressourcer og din pengepund.

Tøj med uld er også biologisk nedbrydelig og det betyder at når uldprodukter når slutningen af deres levetid er de biologisk nedbrydelige og kan returneres til naturen uden at forårsage skadeligt affald.

Holder du ekstra meget af dyr så kan vi glæde dig med at det også er forbedret dyrevelfærd. Ved at vælge uldprodukter fra etisk forsvarlige producenter, støtter du producenter der prioriterer dyrevelfærd og som sikrer, at fårene trives og holdes under gode forhold.

Hvordan vasker og plejer jeg uld?

Uldtrøjer og uldprodukter generelt er nemme at pleje og kræver kun en lille håndvask. Du kan i nogle vaskemaskiner finde et uldprogram og maskinvaske uldtøjet med et ekstra skånsomt program, men det er vores klare anbefaling, at du vasker dine produkter i hånden for at sikre der ikke sker noget uforudset! Ikke alle maskiner er ens og deres uldprogrammer kan give uheldige vaskesultaer. Uld bevarer sin form og blødhed selv efter mange vaske, så den del skal du ikke spekulere på og det sikre du kan nyde dit uldtøj i mange år.

Med Bråtens uldprodukter får du både funktionalitet og tradition, pakket ind i varme og komfort. Uanset om du vælger en Islender-sweater, en jakke eller en klassisk norsk uld hue, kan du være sikker på at holde varmen, når du begiver dig ud i naturen.