Pilotjakker til mænd

Pilotjakker er oprindeligt taljelange og meget varme. Hos piloten i cockpittet var der nemlig ofte trangt og meget koldt. Derfor krævede flyveruniformen et helt særligt design, og det er altså her pilotjakken oprindeligt kom ind i billedet.

For den menige soldat på jorden var piloten i flyveren ofte forbundet med genforsyning eller undsætning. Filmens verden har også bidraget til det glorværdige pilot-image. Særligt film som Top Gun fra 1986 og Pearl Harbor for blot at nævne nogen af de mere kendte eksempler viser jakkerne, fra deres absolut bedste og halv-romantiske side.

Derfor er den populær som hverdagsjakke og med en pilot jakke fra Army Star, er du sikret en blæret jakke og masser af fighter-pilot-charme. Perfekt til et maskulint look som kvinderne elsker nærmest per instinkt.
Fri fragt over 600 kr. med GLS
30 dages fuld returret
Nem ombytning
Skandinaviens Største Udvalg

Pilotjakke & ikonisk herremode


En pilotjakke er én af de bedst kendte jakker inden for army fashion. Med sit hoftelange snit og ribstrik i krave, ved hoften og på ærmerne har dens karakteristiske look været en konstant genganger i modeverdenen og i gadebilledet. Pilotjakken, i dens originale udgave, kom til verden under Første Verdenskrig og blev yderligere udviklet efter 2. Verdenskrig, hvorefter den hurtigt fandt vej til civilbefolkningen - den blev især adopteret af punkere og dørmænd, ligesom den blev set med bandnavne på ryggen, inden den senere spredte sig til alle kredse inden for modetøj.

Pilotjakken, som vi kender den i dag, kom som sagt på banen da man opfandt jetflyet, og piloterne pludselig skulle udstyres til højere luftlag. Den oprindelige pilotjakke af læder var gearet til et åbent cockpit med fri adgang til elementerne, hvor jakken betød at man sagtens kunne holde varmen selvom man blev våd; introduktionen af jagerflyet betød dog at en våd læderjakke frøs til is i de høje luftlag og at læderets ufleksible form var i vejen på grund af at cockpittet var blevet mindre.

Afløseren for pilotjakken af læder kom i 1950’erne og var lavet af det lette nylon – det er den version som de fleste af os tænker på når der bliver sagt ”Pilotjakke” eller ”Bomberjakke”. Der har siden været forskellige udgaver af den klassiske army jakke, der alle har haft sine modifikationer i forhold til forgængeren. Eks. havde tidligere modeller af pilotjakken ekstra lommer og klips, så man kunne fæstne iltbeholdere og radioudstyr til jakken, hvilket efterfølgende blev en integreret del af pilotens hjelm og disse træk forsvandt fra det militære overtøj.

Så når man går med en pilotjakke så går man med et stykke historie, som tilfældigvis ser godt ud.

Pilotjakken ser ikke kun godt ud


Den bedst kendte model er MA-1 pilotjakken, der med sin farverige orange vrang, gjorde det let at spotte piloten, hvis han blev skudt ned over fjendtligt terræn. Den orange vrang går igen på mange af de fede designs vi har hos Army Star. MA-1 har ellers også et letgenkendeligt look med to skrå lommer på fronten, to indvendige lommer og en lynlåslomme med penholder på venstre ærme.

Pilot jakken er kommet langt siden den spæde start og forskellige versioner af bomberjakken - fra at have pels kraver og læderrem til strikkede kraver og orange foringer i for at hjælpe med synligheden. Pilotjakken er hovedsageligt kun en del af gadebilledet i dag da militæret har pensioneret brugen af MA-1, men den fortsætter med at være populær, en del servicepersonale benytter den stadig, på grund af at den kan bruges hele året rundt, den komfortable form og det fede look.

Som flight jacket bruger fx US Air Force i dag CWU-45P og CWU-36P (til henholdsvis koldt og varmere vejr), som er afløserne til den klassiske MA-1, hvor den store forskel er at de nuværende jakker er lavet af det flammehæmmende Nomex-materiale for yderligere at beskytte piloterne og gøre jakkerne ekstra vandafvisende og vindtætte. Og de ser selvfølgelig stadig fede ud.

En klassiker fra militæret til dig


Pilotjakken, der også kaldes bomberjakken, er med dens fede design skyldig i at have ledet mange uskyldige hjerter i fordærv igennem adskillige årtier. Og, vi tror på at det fortsætter i mange år endnu, så vi fortsætter med at sælge pilotjakken i så mange versioner som vi kan få fingrene i. Her er noget for alle med hang til pilot charme og rå hverdagsdetaljer - udformningen på jakken er jo så op til dine personlige præferencer. Du finder de forskellige modeller i vores army shop, hvor vi tilbyder dem i camouflage og ensfarvet, & alle med fede detaljer.