JavaScript seems to be disabled in your browser. For the best experience on our site, be sure to turn on Javascript in your browser.
Skovmandsskjorter og flannel skjorter – Fra Arbejdstøj til Moderne Streetwear
Skovmandsskjorten stammer fra de hårdtarbejdende skovhuggere i Nordamerika hvorfra den henter sit navn. I dag er den populær blandt både friluftsfolk, håndværkere og i den urbane streetwear-mode. Skovmandsskjortens popularitet skyldes dens unikke materiale, flannel. Flannel er et opkradset bomuldsmateriale der giver udsøgt komfort og varmisolerende egenskaber. Vores store udvalg rummer mange forskellige tern, helfarver og enkelte camouflage-modeller, samt skovmandsskjorter med foer. Du finder med garanti din næste favoritskjorte i vores udvalg af flannelskjorter herunder! Husk også at se resten af vores tøj til herre hvor du helt sikker finder et par matchende cargo bukser eller cargo shorts.
Skovmandsskjorten – Fra Arbejdstøj til Streetwear
Skovmandsskjorter er den oplagte beklædning til dig, der er aktiv. Skjorten kombinerer på stilsikker vis det praktiske med det elegante. De to ting tilsammen skaber et stykke beklædning med et unikt udtryk og en bred række af anvendelsesmuligheder. Fra bålstedet i vildmarken til de fashionable restauranter i København – skovmandsskjorten passer ind alle steder! Oprindeligt blev skjorten udbredt blandt industrialiseringens arbejdere på grund af dens praktiske egenskaber. Skjorten var populær for sit flannel-materiale, som gav komfort og varmeisolering. Knaplukningen foran lod en smule luft ind omkring kroppen, hvilket var belejligt under hårdt fysisk arbejde. Kombiner din skovmandsskjorte med et par shorts for et afslappet sommerlook eller med bukser for et mere robust og varmt outfit.
Praktisk Design og Funktionalitet
Skovmandsskjorter var ofte udstyret med brystlommer, så tømmerblyanter, tobak og andre fornødenheder kunne opbevares sikkert under arbejdet. Skjortens publikum voksede stødt udenfor arbejdsklassen, da den kan bruges hele året rundt. Den er godt varmeisolerende om vinteren og om sommeren kan den bruges som en sommerjakke, der kan knappes for at holde på varmen om aftenen. Brug af ternede flannel-skjorter toppede i 1990'erne med Grunge-bølgen, hvor populære grunge bands som Nirvana og Pearl Jam brugte dem som et varemærke for deres look. Selvom skovmandsskjorten ikke længere er på de højder, den var på i 90’erne, så er den stadig populær – vi vil vædde gode penge på, at skovmandsskjorten aldrig forsvinder.
Skovmandsskjorter i Flannel – Komfort og Stil
Flannel er et blødt vævet stof, med forskellige finhedsgrader, der oprindeligt blev lavet af kartet uld eller kamgarn, men som i dag oftest produceres af enten bomuld, uld eller syntetiske fibre. Flannel kan børstes for at øge blødheden eller forblive ubørstet. Børstning er en mekanisk proces, hvor en fin metalbørste køres over stoffet for at hæve små fibre fra det løst spundne garn og danne en ulden overflade på den ene eller begge sider. Hvis flannellen ikke er børstet, får den sin blødhed gennem det løst spundne garn i sin vævede form. Skovmandsskjorterne ses oftest med plaidtern eller skotsktern, men fås også i almindelige helfarver. Vi har indsamlet skjorter fra alle de autentiske mærker, heriblandt Rothco, der har produceret army og work wear siden 1950’erne, og Dickies, der har solgt solidt arbejdstøj til den amerikanske arbejder siden 1922.
Få Din Flannel hos Army Star og Kør Stilen
Intet siger cool og afslappet helt som en skovmandsskjorte. Selvom skjorten kan være enkel i sit udtryk, er det også basistøj, som enhver mands garderobe bør indeholde. Navnet kan lede tankerne hen på landdistrikterne, men skjorten ses lige så regelmæssigt på gaderne i byen som på gåture i skoven. For at få et afslappet look kan du sætte din skjorte sammen med en ensfarvet T-shirt, nogle jeans, og støvler eller sneakers. Det fungerer bedst at holde resten af dit tøj minimalt og enkelt, fordi skjortens tern har en tendens til at være iøjnefaldende. Når vejret bliver varmt, kan du binde din skovmandsskjorte rundt om taljen, eller bare knappe op og rulle ærmerne op. Man kan også sagtens rocke en afslappet stil, med en snert af blærerøv, ved at stoppe skjorten ned i et par chinos, tilføje et bælte og et par derbysko. Skovmandsskjorten er en mangesidet beklædningsgenstand, og hvordan du sætter den sammen er op til dig – bare slå dig løs.